Startede som 3-årig

Lærke Marie Olsen startede med judo som 3-årig til forældre/barn judo. Hun har været på landsholdet siden 2013 og er mange gange dansk og nordisk mester. Hun er den mest vindende danske U18 judo-atlet ved Europa Cup stævner. Lærke Marie Olsens mål er at kvalificere sig til OL i 2020 i Tokyo.



“Jeg husker stadig tiden da jeg begyndte sammen med mine forældre og bror til forældre/barn judo, det var en masse sjov leg på judomåtten. I starten var jeg mest drevet af hyggen og legen. Fortæller Lærke om hendes første oplevelser med judo. Senere var lysten til at dyrke judo både drevet af alle de venskaber der er opstået i forbindelse med træningen men i høj grad også drevet af ønsket om at vinde og at hele tiden sætte nye mål for mig selv. Fortæller Lærke videre.

I dag er det konkurrencen på det absolut højste niveau med landsholdet ved Europa Cups der driver lysten, hvor der kræves 20 – 25 timers træning om ugen for at være med. Lærke deltager i aldersgruppen U21, men allerede om ca et år begynder hun at deltage i de første Europa cup turneringer for seniorer, da målet er kvalifikation til OL i 2020 der afholdes i Tokyo.

Lærke har været både dansk og nordisk mester adskillige gange og samtidigt er Lærke den dansker der har vundet flest Europa cup U18 medaljer nogensinde.






Lærke Marie Olsen er så dygtig, at hun er blandt de 10 bedste judo-udøvere i verden under 18 år.

– Det er rigtig fedt, når man har brugt så meget tid på det, at man opnår det, siger Lærke Marie Olsen.

Den unge pige  har dyrket judo, siden hun var tre år gammel. Nu deltager hun i Europa- og Verdensmesterskaber.

I dagligdagen får Lærke Marie Olsen både skolegang og træning til at gå hånd i hånd. Hun bruger 20-25 timer om ugen på træning, og er derfor på en særlig Teamdanmark ordning. Det betyder, at hun er fire år om at tage sin studentereksamen fra Rungsted Gymnasium.


“Hun drømmer om at repræsentere Danmark ved OL i Tokyo i 2020.

– Det er jo judoens land, og det bliver rigtig stort. Det er lidt tidligt, men det kunne være rigtig fedt at opleve alle sportsgrene samlet, så jeg drømmer om OL i 2020 eller 2024, siger judo-talentet.